MENNESKERNE BAG ÆRØ SOAP CO.

Lidt om, hvorfor vi laver økologisk, håndlavet sæbe på Ærø.
Vi er vant til at træffe eventyrlige valg med åbne øjne.
Før vi flyttede til Ærø, gik den snoede vej via eventyr i Canada, Skotland, Tyskland og Irland, i selskab med vores børn.
Men det skulle altså blive Ærø, der med sit unikke klima og rolige puls, fangede vores hjerter og vækkede vores kreative lyst til at omsætte naturens skrøbelige skønhed til naturlige, velduftende sæber.
Da børnene fløj fra reden, tog vi springet, og rykkede til Ærø. Og vi har ikke set os tilbage siden: Naturen, menneskerne og ånden på denne smukke ø har fortryllet os.
Med Ærø Soap Co. har vi fået lejlighed til at få kreativiteten i spil, og frembringe noget, der kan glæde og forkæle. Noget, der minder os om, at naturen og dens mangfoldighed er ting, vi skal værne om og sætte pris på.
Og ikke mindst, at vi også skal stoppe op og huske på at være gode ved os selv og hinanden.
Så hvad bedre end at skabe noget, der bygger på naturens helende og aromatiske blomster og urter - noget, der taler til sanserne og velværet -noget, der hver dag får os til at dvæle en lille smule ved det, der virkelig betyder noget?